×
GadgetsTophistorie

Rygte: Nye AirPods Pro 2 og ny iPhone til April

Apple fortsætter med at opdatere produkterne - og nye rygter tyder på nye versioner af to af deres mest populære produkter: AirPods Pro og iPhone SE

Apple har været ret produktiv over det seneste halve år, og der er sket udskiftninger/opgraderinger i stort set alle produktgrupper, og rygterne fyger om flere store produktlanceringer i løbet af i år også – eksempelvis AirTags og AR briller. Men endnu et rygte hævder, at Apple også har en ny iPhone SE og nye AirPods Pro 2 klar allerede til april.

Nye AirPods Pro 2 rygtes hos leverandører

Det er det japanske site Macotakara, der har snakket med kilder hos Apples leverandører, der siger at der er nye hovedtelefoner på vej fra den californiske producent – og at de kommer til april. Der er ikke mange detaljer om de nye hovedtelefoner, bortset fra at der skulle være ændret lidt på målene for hovedtelefonerne, der skulle være blevet en smule mindre. Derudover er der ikke andre detaljer.

iPhone SE kommer i 3. generation

Udover de nye hovedtelefoner mener sitet også at vide, at der er en ny udgave af den populære iPhone SE på vej i en 3. generation. Der er heller ikke mange detaljer om den nye SE, men eftersom forrige generation var (og er) ganske populær, kunne det godt give mening, at der er en ny på vej. Det vil så måske etablere iPhone SE som en fast del af Apples sortiment – hvor det før har virket som om, det var lidt et stedbarn. Der gik for eksempel 4 år fra 2016 hvor den første SE kom til den nuværende generation dukkede op i foråret sidste år.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.