“Alexa, hvordan bliver vejret i dag?”. “Spil det seneste album med U2”. Amazons digitale assistent er kommet til Danmark og dermed åbnes der op for stemmestyring af en hel stribe elektroniske dimser, fra højttalere over belysning til termostater og dørlåse.
Libratone er klar til Alexa
Alexa er Amazons svar på Siri og er egentlig bagt ind i Amazons Echo-højttalere, der også er sat til salg herhjemme nu, men den digitale assistent er ikke afhængig af Amazons højttalere.
Danske Libratone har allerede udsendt en opdatering til sine populære Zipp-højttalere, så du kan bruge dem sammen med tjenesten, og multirumskongen Sonos er på trapperne med en opdatering til sin Sonos One-højttaler, så den også kan kommunikere med assistenten. Opdateringen forventes at lande i starten af næste år.
Artiklen fortsætter efter annoncen

