×
GadgetsTophistorie

Android 14 er klar til OnePlus 11 5G

Ejere af OnePlus 11 5G kan i dag få adgang til Android 14 Beta 1. Læs her, hvordan du gør.

OnePlus er igen med helt fremme, når det kommer til integration af de nyeste udgaver af Android-styresystemet. Således meddeler de i dag, at Android 14 Beta 1 nu kan installeres på flagskibet OnePlus 11 5G. Det kan installeres gennem det såkaldte Developer Preview Program.

– Vi har i OnePlus arbejdet tæt sammen med Google for at kunne tilbyde vores signaturstyresystem – det Android-baserede, hurtige og gnidningsfrie OxygenOS – til vores brugere. Takket være samarbejdet med Google er vi derfor glade for i dag at kunne tilbyde en tidlig version af Android 14, siger Kinder Liu, præsident og COO for OnePlus.

De centrale temaer i denne seneste Android-udgave er beskyttelse af personlige oplysninger, sikkerhed, ydeevne, produktivitet og brugertilpasning. Styresystemet blev vist frem i aftes på Google I/O udviklerkonferencen.

Læs mere: OnePlus 11 5G anmeldelse.

Læs mere om, hvordan du kommer i gang med Android 14 Beta 1 på OnePlus 11 på OnePlus Commmunity. Men husk, at der er en beta-udgave og dermed ikke helt gennembagt. OnePlus fortæller om følgende problemer, som er verificeret i betaen, men der kan snildt være flere:

  • WLAN-fejl i visse scenarier.
  • Forbindelsen mislykkes ved casting til en tv-skærm.
  • Rød skærm ses, når der skiftes fra gæstetilstand til ejertilstand i visse scenarier.
  • Manuel forbindelse mislykkes, efter at telefonen er afbrudt fra tabletten.
  • WeChat-opkald ringer muligvis ikke med Bluetooth-headset.
  • Rød skærm blinker, når du opretter en ny kalender.
  • Skærmen fryser, når du tager billede med frontkameraet i WhatsApp.
Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.