×
Mobil og tabletsTophistorie

Anmeldelse: Apple iPhone 13 Pro

Én ting gør hele forskellen i den nye iPhone 13 Pro: Batterilevetiden

En af de ting, jeg har sukket efter på iPhone er en god makro funktion. Og ja, jeg er klar over, at det ikke er alle, der benytter sig af den, men det er altså fedt at lave vilde makrobilleder af eksempelvis et nyt ur eller en blomst eller noget andet – og det kan du nu. Funktionen er “intelligent”, så kameraet finder selv ud af, hvornår der er brug for makroindstillingen, og du skal egentlig bare sætte kameraet i den rigtige position, så finder det selv ud af resten. Det fungerer rigtigt godt og giver gode og detaljerede billeder.

Videodelen har til gengæld fået en Cinema (på dansk Filmisk) mode, der giver mulighed for en slags video-bokeh effekt ligesom der er på portrætmode på still kameraet. Det fungerer vanvittigt godt og det er let at skifte fokus imellem personer eller objekter. Det fede er, at du endda kan gøre det efter – så du kan vælge et nyt fokus i redigeringen. Det kan selv filmfotograferne ikke. Genialt. En anden detalje er, at kameraet har nogle auto funktioner der eksempelvis gør, at fokus skifter fra en person i forgrunden til en i baggrunden hvis personen i forgrunden drejer sig – helt af sig selv. Også vanvittigt lækkert.

Bemærk fokusskiftet imellem de to pæne modeller…

Generelt er billedkvaliteten blevet en smule bedre hele vejen rundt – kameraet er nemlig udrustet med en lidt større sensor. Det er dog ikke så meget at jeg kan sige at der er afgørende forskel i forhold til eksempelvis iPhone 12 Pro Max – men det skal siges, at 12 Pro nu er 100% på niveau med den store Max når det kommer til kameraet, og kommer du fra en 12 Pro vil du nok kunne fornemme en forskel – især i mørke omgivelser. Men generelt er kvaliteten altså glimrende, og som “point and shoot” kamera er der formentlig ikke meget bedre at få end hvad du får med iPhone 13 Pro.

Prisen er – stadig – lidt for høj

Apple har altid taget det kritikerne kalder en “Apple skat”. Og det gør de stadig. Jeg så meget gerne iPhone serien tage et lille dyk i prisen, men det er nok en ønskedrøm der aldrig kommer til at gå i opfyldelse. iPhone 13 Pro koster 8.945 kr. i den “billigste” version. Og det er i hvert fald ca. 1.000 kr. for meget i forhold til, hvad jeg synes ville være rimeligt – men her kommer kapitalismens allerhelligste princip i spil; det den kan sælges for, er det den er værd. Så når Apple kan sælge millioner af telefoner til den pris, ja så ville de da være idioter hvis de satte den ned. Med andre ord; prisen er for dyr, men i praksis er den det, den kan bære. Hvis du ikke vil betale den står det dig frit for at skifte til en konkurrent – og hvis nok gjorde det, ville Apple være nødt til at sætte prisen ned. Men det er der åbenbart ikke nok der gør.

Er iPhone overhalet af konkurrenterne?

Jeg ser tit folk skrive, at konkurrenterne har overhalet Apple på alt muligt. Det kan sagtens være de har på nogle områder – men der hvor det reelt gælder har Apple stadig den bedste telefon: Den er godt bygget, ekstremt hurtig, softwaren er næsten perfekt og i den nye version er der også batterilevetid der virkelig batter. Det kan godt være, at Samsungs telefoner kan foldes på kryds og tværs og at Huawei har bygget et kamera der nærmest kan se ind i fremtiden, men når det kommer til at bygge den gode allround telefon der kan alt det, den skal kunne på den bedste måde – ja, så er det altså stadig Apple, der gør det allerbedst. Gimmicks kan være sjove og interessante, men en telefon er et værktøj for mig (og, tror jeg, de fleste) og iPhone 13 Pro er nu favoritværktøjet.

Skal, skal ikke…?

Hvis du i forvejen har en iPhone 12 Pro er der måske ikke voldsom grund til at opgradere, og 2021 kan sagtens være året hvor du springer over. Kommer du fra en 11 og bagud vil der dog være gode grunde til at opgradere, for så vil stort set alle funktioner være mærkbart bedre – og designet på 12/13 er altså super lækkert.

iPhone 13 Pro (iPhone 13 Pro Max)

Design
Funktioner
Ydelse
Pris

Pris: Fra 8.945 kr.

iPhone 13 Pro er ikke en revolution; designet er det samme og den kan ikke foldes på nogen måde - men den er stadig voldsomt god.

Sponseret link: Du kan købe iPhone 13 Pro hos Telia her!

Forrige side 1 2
Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.