I denne test tager vi et kig på Samsungs nyeste bud på en flip-telefon: Galaxy Z Flip7. Sammenlignet med sidste års telefon, har den nye Flip7 fået en stor opgradering hvad angår cover-skærmen og hængsel, men batteriet er også blevet større.
Lad os tage et nærmere kig på telefonen:
Software og brugeroplevelse Galaxy Z Flip7 kommer med Android 16 og Samsungs One UI 8 på toppen. Sammenlignet med One UI 7, der virkelig gave en stor overhaling på brugeroverfladen, er One UI 8 nærmere en evolution eller en finpudsning.
Overordnet set klarer One UI sig virkelig godt, når det kommer til frihed og tilpasning. Du kan skræddersy oplevelsen præcis, som du vil have den – og med de nye AI-funktioner er der endnu flere fede muligheder at lege med. Det er dog ikke helt den “rene” Android-oplevelse, da Samsung stadig har sine egne versioner af mange af Googles apps – det er et spørgsmål om smag og behag. Til gengæld får man fortsat man hele 7 års opdateringer med i pakken, hvilket bestemt er en positiv side.
Under testen blev jeg virkelig også forelsket i den lille cover-skærm, som jeg egentlig ikke er så lille længere. Med 4-tommer begynder den virkelig at kunne noget der giver mening, f.eks at tjekke mails eller se en kort YouTube video.
Generelt synes jeg at One UI gør det rigtig godt i forhold til at kunne skræddersy sin egen oplevelse og brugerflade.
Design og hardware Samsung har alligevel arbejdet relativt meget for at Flip7 tyndere end forgængeren- det kan også mærkes i hånden. På samme tid er skærmen, når telefonen er klappet sammen, blevet markant større end på forgængeren. Det giver telefonen er virkeligt moderne look, sammenlignet med Flip6, der nærmest ser uddateret ud, når telefonerne ligger side om side.
Generelt føles telefonen veludarbejdet i hånden, med en flot finish. Man kan også mærke at der er blevet arbejdet på hængslen, der nu virker endnu mere robust og solid når telefonen åbnes og klappes i. Samsung siger også selv at holdbarheden hvad angår hængsel er forbedret markant kontra forgængeren.
“Folden” i midten af skærmen er også mindre synlig end tidligere. Helt usynlig er den dog ikke blevet, men vi går bestemt i den rigtige retning. – forhåbentligt er vi der hvor “folden” er helt usynlig, om et par år.
Finishen på vores test-telefon er i en flot og dyb Blue Shadow farve, men den findes også i andre farver, hvilket skulle give lidt til enhver smag.
Flip7 (højre) mod Flip6 Ydelse Flip7 er udstyret med Samsungs egen flagskibs-chip: Exynos 2500. Sammenkoblet med de to hurtige og lækre 120 Hz skærme og 12 GB RAM er der masser af fart på og alt fra opstart af apps til multitasking sker hurtigt og gnidningsfrit. Det er også lækkert at cover-skærmen er blevet opgraderet til 120 Hz, kontra 60 Hz på forgængeren, hvilket føles markant hurtigere.
Sammenligner man med eksempelvis Samsung S25 fra tidligere i år, er der dog en ret stor kløft imellem dem, hvad angår ydelsen i Geekbench 6 (ser herunder). I daglig brug er det dog ikke noget man kommer til at man mærke og telefonen flyver igennem apps, multiasking og spil.
GEEKBENCH 6 SINGLE-CORE MULTI-CORE OPENCL (GPU) Samsung Galaxy Z Flip7 2.173 7.297 16.705 Samsung Galaxy S25 3.218 10.031 18.839 Apple iPhone 16 Pro 3.323 8.073 — Samsung Galaxy Z Flip6 2.245 6.901 10.906
Kilde: iNPUT testdata I telefonens indstillinger kan man desuden vælge mellem to ydelses-profiler: “Standard” og “Let”. Forskellen her, er at standard-profilen giver en balanceret oplevelse på ydelse og batteritid, mens “let” prioriter batteritid. Helt klart en overvejelse værd, hvis man vil “bytte” lidt ydelse for en længere batteritid.
Kamera Situationen med hensyn til kameraene er den samme som sidste år – her er der ikke sket nogle ændringer i hardwaren.
Her er specifikationerne:
Hovedlinse: 50 MP, f/1.8, 23mm, 1.0µm, dual pixel PDAF, OIS Ultrawide: 12 MP, f/2.2, 123˚, 1.12µm En af flip-telefonens fordele er også, at man har mulighed for at bruge det primære kamera til at tage selfies og video med, mens man selv kan se hvad der foregår på skærmen på bagsiden.
Overordnet set tager Galaxy Z Flip7 flotte og forholdsvis skarpe billeder, med gode farver, mens detaljer godt kan mangle det sidste. Kontrasten og farverne fremstår naturlige og velafbalancerede, uden at virke overmættede eller kunstige.
Bedøm selv kvaliteten herunder:
Primært kamera 2x zoom Ultrawide kamera Batteri Sammenlignet med sidste års model, Flip6, har Samsung formået at smide et større batteri i Flip7. Det er bestemt godkendt, på baggrund af, at telefonen endda er tyndere end Flip6. Hele 4.300 mAh er det blevet til, hvilket snildt holder til en dag/halvanden dag, afhængig af brug.
Opladning er dog eftergånden i den langsomme ende med 25W ladning. Hvorfor Samsung ikke har gjort 45W til standard over alle deres high-end modeller, er mig efterhånden en gåde. Her skal de virkelig til at oppe sig.
iNPUT mener… Flip7 er en rigtig fed flip-telefon, der virkelig føles moderne og smart. Specielt den større sekundære skærm er virkelig et skridt fremad og får telefonen til at virke meget cool – næsten futuristisk.
Ladehastigheden er dog virkelig et punkt hvor Samsung skal forbedre sig – 25W er bestemt ikke hurtigt nu til dags, specielt når batteriet endda er vokset i størrelse til 4.300 mAh, hvilket dog er et plus.
Med en vejledende pris på 9.499 kroner er vi bestemt oppe i den høje ende, specielt hvis man vil prøve den foldbare formfaktor af. Telefonen er ikke for alle, men nærmere dem som synes at en “traditionel” smartphone er begyndt at blive halvkedelig. Flip7 føles uden tvivl mere sjov og spændende på det punkt, grundet de to skærme og flip-formfaktoren.
Overordnet set er Flip7 en virkelig smart, spændende og funktionel flip-telefon med gode opgraderinger – både design- og hardwaremæssigt, hvilket næsten får forgængeren til at se uddateret ud.
Design
Funktioner
Kamera
Batteri og opladning
Ydelse
Pris
9.499 kr. Galaxy Z Flip7 er en vellykket evolution over forgængeren, der flytter flip-telefonen op på et nyt niveau - men Samsung skal dog til at stramme op, hvad angår opladningshastighed.