Anmeldelse: BenQ PD3200U

En god computer kræver en god skærm. Og i dag er 4K vel nærmere standard end det er noget særligt – men alligevel er det sjældent, vi løber ind i en skærm, der virkelig giver smæk for skillingen. Men BenQ PD3200U giver alligevel en oplevelse, de fleste vil kunne tage og føle på. Eneste problem er et prisskilt der er på højde med en rimelig bærbar PC – og så skal du altså have et skrivebord der er lidt større end gennemsnittet for at få plads til de 32″ visuelt fryd.

Design der ikke skiller sig ud

PD3200U er ren business. Her er ingen smarte krom detaljer eller andet gøjl. Her er en no-bullshit skærm, der er ganske pæn men sikkert ikke vinder designpriser for skønheden. Skærmen er en enorm sag, der både er tung og lidt uhåndtérbar. Ikke desto mindre fungerer den i langt de fleste miljøer fordi den har så utroligt mange indstillingsmuligheder. Først og fremmest vil designere sætte pris på, at skærmen kan tiltes til at stå på højkant også. Man kan også hæve og sænke skærmen ganske betragteligt på den store fod, ligesom den kan vippes til en næsten flad position. Med andre ord er ergonomien helt i top.

Masser af forbindelser

BenQ har været kloge nok til at indse, at en skærm af denne kaliber bliver nødt til at have stort set alle typer forbindelser. BenQ PD3200U er udrustet med følgende:

DisplayPort 1.2 x 1

Mini DisplayPort 1.2

2 stk. HDMI 2.0

4 stk. USB 3.0

Kortlæser

3.5mm minijack

Der er med andre ord mulighed for at forbinde stort set alt hvad du kunne have lyst til at kaste efter skærmen. Underligt nok er alle forbindelser (undtagen USB) placeret på siden af skærmen. Hvis man tilfældigvis har sin bærbare (eller stationære) stående på samme side som alle forbindelserne sidder, er det egentlig praktisk nok, for de er lettere at komme til der end nedenunder skærmen. Har man derimod en stationær pc placeret på den anden side af skærmen, ja så skal man som minimum have nogle ekstra lange ledninger. Der er dog god plads i hullet til ledninger på standen, og det er let at skjule dem, så det er et relativt lille problem, og man kan diskutere, om fordelene ikke opvejer ulemperne.
En kortlæser tæller afgjort op – det er især praktisk hvis man for eksempel bruger en nyere MacBook der ikke har kortlæser indbygget. Til gengæld ville det være rigtigt rart, hvis skærmen havde haft et par USB-C forbindelser (med Thunderbolt 3) i stedet for USB 3.0 forbindelser. På den måde ville man også have kunnet lade computeren og forbinde tilbehør uden en ekstra ledning. Men det kommer formentlig med næste generation.

Forrygende præcision i billedet

Alt rundt om er bare sminke – det vigtigste for en skærm er at levere et godt billede. Og hvis det er dit parameter, ja så er PD3200U absolut et bud på din næste skærm, hvis du har brug for det perfekte billede, for den er meget tæt på. BenQ siger, at skærmen er i stand til at vise 100% RGB, og i hvert fald når den en farveægthed som de fleste professionelle designere vil sætte pris på. Vores eneste reelle anke på billedkvaliteten er en lille smule forskel i lysstyrke fra kanten til midten, hvilket er næsten umuligt at undgå på en IPS skærm, men ellers er det svært at sætte en finger på billedkvaliteten på PD3200U og med 4K opløsning står alt knivskarpt. Selv hvis du skifter opløsning og vælger en lavere tilpasser skærmen sig fornuftigt til indholdet. Her er stort set ingen flimmer overhovedet, og det er ikke et problem at sidde i mange timer foran skærmen.

Fornuftig til gaming

Selv om PD3200U egentlig er tænkt som en seriøs skærm til designere, professionelle fotografer og hardcore amatørfotografer der vil have det bedste billede, så er den faktisk også ganske okay til gaming. Responstiden er på 4ms, hvilket er nogenlunde fornuftigt i forhold til regulære gamingskærme – og under alle omstændigheder vil du som “casual” gamer ikke være skuffet over ydelsen på PD3200U; her er intet lag eller slør stort set ligegyldigt hvad du kyler efter den, og farverne står fantastisk.

Indbyggede højttalere overrasker positivt

Selv om vi i udgangspunktet er modstandere af indbyggede højttalere er det i nogle tilfælde godt at have, og højttalerne på BenQ PD3200U er faktisk et stykke over middel i lydkvalitet på trods af de kun 2x5W. Du skal selvfølgelig ikke regne med den store basdybde, og forvent ikke at bruge højttaleren til at høre musik hvis du vil have en bare nogenlunde oplevelse. Men til eksempelvis tv og radio fungerer de ganske udmærket.

En puck styrer det hele

BenQ har valgt at deres brugerinterface foregår via det, de kalder en Hotkey Puck. Basalt set er det en lille, rund fjernbetjening som du i vide træk selv kan programmere, så knapperne gør det, du gerne vil have dem til. Rent hardwaremæssigt fungerer det ganske udmærket, og pucken er i sig selv udmærket designet – omend den ikke gør noget kønt for helhedsindtrykket af skærmen. Det er dog ganske praktisk, at man kan flytte rundt på den og betjene skærmen hvorfra man har lyst – og uden at skulle have fingrene op til skærmen hele tiden.

Kvalitet koster

Hvis du vil have det bedste, er der ingen vej udenom; du må slippe skillingerne. I dette tilfælde lige over 7.000 kr. – men for de penge får du så også en ekstremt alsidig skærm med masser af fede features, der vil kunne tilfredsstille selv de mest kræsne brugere.

BenQ PD3200U

7.022
BenQ PD3200U
8.5

Design

8/10

    Ydelse

    9/10

      Funktioner

      9/10

        Pris

        8/10

          Fordele

          • Billedkvalitet
          • Lyden overrasker positivt
          • Masser af tilslutninger

          Ulemper

          • Design kan virke kedeligt
          • Prisen kan afskrække

          Om Torben Vognsen

          Torben Vognsen
          Grundlægger af magasinet iNPUT. Har en baggrund som producer og tilrettelægger i tv-branchen og har skrevet forbruger- og gadgetstof i en årrække for Jyllands-Posten, Komputer for Alle, Berlingske Tidende og BT. Er også fast gadgetekspert på TV2's Go' Morgen.

          Se også

          iPad Pro 10,5"

          Anmeldelse: iPad Pro 10,5″

          Apple opfandt stort set kategorien tablets med deres iPad i 2010. Her, 7 år senere, …