Huawei har flere gange benyttet Mobile World Congress i Barcelona til at lancere sine P-serie modeller – og der er bare en måneds tid inden messen slår dørene op. Sidste års P10 var et stort hit blandt både anmeldere og forbrugere, så Huawei P20 (eller P11, vi kender ikke navnet endnu) har noget at leve op til.
Og det ser ud som om Huawei har lagt sig i selen, med et design, der henter inspiration hos iPhone X og hele tre kameraer på bagsiden af telefonen. Læs med her, hvor vi samler de seneste rygter.
Designet
Utroligt nok er der endnu ikke sluppet hverken spionfotos eller renderinger ud, men der er vedvarende rygter om designet, og de nævner en udskæring ala den, som bryder skærmkanten på iPhone X. Websites XDA Developers hævder at kodelinjer i firmwaren antyder, at P20/P11 får sin egen notch, hvor den forreste kameralinse gemmes.
Artiklen fortsætter efter annoncen

