Elbiler

Din Tesla får snart Dolby Atmos-lyd

Medie hævder, at en million Tesla-biler snart får en opdatering, der gør det muligt at se film og høre musik med Dolby Atmos-lyd.

Dolby Atmos

Skal man tro mediet BGR, kan Tesla-ejere snart se frem til væsentlig bedre lyd i bilerne. De hævder nemlig at Tesla er i gang med at give lydsystemet en ordentlig overhaling med Dolby Atmos-lyd. Det gode er, at opdateringen kommer i både nye og (nyere) eksisterende modeller.

Ifølge mediets kilder har Tesla i flere måneder arbejdet sammen med større pladeselskaber for at få Dolby Atmos i sine biler. Når opdateringen rulles ud, vil mere end 1 million af Teslas biler understøtte surround-lydsystemet. Det er mere end halvdelen af alle de biler, Tesla har solgt (1,9 millioner).

Selv om Tesla snakker med pladeselskaber, er det dog ikke musik, der nyder bedst af Atmos. Det er derimod film og underholdning. Med Atmos kommer får man en væsentlig bedre “biografoplevelse”, når man ser film mens man lader bilen op.

Artiklen fortsætter efter annoncen

MERE OM SAMME EMNE:

Tesla er ikke først med Dolby Atmos i bilen. Mercedes har sørget for Atmos i sine EQE, EQE SUV, EQS, og EQS SUV modeller. Volvo EX90 SUV får også Atmos.

En krølle på historien er, at streamingtjenesten Apple Music tilsyneladende også er på vej til Tesla-modellerne. Apple Music benytter Dolby Atmos til at skabe deres såkaldte “Rumlig lyd”, der giver musikken på tjenesten et langt bredere lydbillede.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.