Der er sandt at sige ikke meget på hylderne hos Apple TV+ , men det kan der meget hurtigt blive lavet om på, his de seneste rygter holder vand. Ifølge CNBC og Wall Street Journal har Apple nemlig indledt forhandlinger med Metro-Goldwyn-Mayer, MGM, om en overtagelse af det hæderkronede Hollywood-studie.
Apple er dog ikke alene. Ifølge CNBC har MGM længe været på frierfødder og har været i kontakt med ”adskillige firmaer” deriblandt både Apple og Netflix. MGM vil med møderne ”tage pulsen” på virksomhedernes lyst til at overtage MGM og studiets indholdsbibliotek, der skulle have en værdi på over 10 milliarder dollars.
MGM ejer rettighederne til en perlerække af film og tv-serier, deriblandt James Bond og Robocop. MGM ejer også kabel-tv-netværket Epix og har lavet serier som Handmaids Tale og Live PD.
Artiklen fortsætter efter annoncen

