Apple laver konkurrent til ChatGPT

Ifølge medie arbejder Apple på sin egen kunstige intelligens, der skal være en direkte konkurrent til ChatGPT. Her er det foreløbige navn...

Siden lanceringen af ChatGPT er verden nærmest gået Kunstig Intelligens-amok. Senest åbnede Google for sin Bard-tjeneste i Danmark i sidste uge. Heller ikke hos Apple er de gået ram forbi. Ifølge nyhedstjenesten Bloomberg har Tim Cooks undersåtter nemlig iværksat arbejdet på en direkte konkurrent til ChatGPT og Bard.

Gud ske lov er der ikke tale om forbedringer på Siri. Der er tale om et helt nyt “produkt”, der internt går under navnet ‘Ajax’. Ingeniørerne hos Apple har ifølge mediets kilder også givet den det spøgefulde navn Apple GPT.

 

Flere teams hos Apple skal efter sigende være involveret i arbejdet på Ajax. Det ledes af John Giannandrea, der er chef for maskinlæring og kunstig intelligens hos Apple. Craig Federighi, som leder afdelingen for softwareudviklet er også med på teamet.

Apples Ajax-chatbot kan svare på spørgsmålet, baseret på de data, den er trænet med, og den kan også sende tekstbeskeder. Virksomheden bruger angivelig allerede systemet internt, blandt andet til udvikling af produktprototyper.

 

Kilderne fortæller også at Ajax / Apple GPT fungerer som en web-applikation, præcis som ChatGPT, Bard og Microsoft Bing Chat. Men det er endnu uvist i hvilken form, Apple vil præsentere den for slutbrugerne.

Relaterede artikler

Bloomberg fortæller, at Apple planlægger at komme med en stor, kunstig intelligens-relateret meddelelse næste år. Hver vil vi nok høre mere om, hvad Apple har gang i bag de hermetisk lukkede døre.

 

Læs mere: Google har sluppet Bard løs i Danmark.

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.