Gadgets

Apple vil lave Virtual Reality

Som vi tidligere har skrevet om lader 2016 til at blive året hvor virtual- og augmented reality får sit store comeback. Google, Facebook, Microsoft, Sony og HTC har alle reality-bøjende produkter på vej – og det lader til at Apple følger efter. I hvert fald har æbledrengene for nyligt investeret i to virksomheder — Metaio og Faceshift — der begge producerer software, der kan ændre verden omkring os; enten ved at tilføje emner (augmented reality) eller lave helt nye verdener (virtual reality).

Microsoft satser stort på augmented reality med sit HoloLens-headset, der udkommer i løbet af 2016. Facebook har givet to milliarder dollars for Virtual Reality-hjelmen Oculus Rift. Sony har skabt nye VR-verdener til sin kommende PlayStation 4-udvidelse PlayStation VR (tidligere Morpheus, red.). Google har lavet sin Google Cardboard VR-teknologi, men kaster også mange penge efter firmaet Magic Leap, der laver augmented reality.

 

Apples VR-headset til iPhone.
Apples VR-headset til iPhone.
I vanlig tillukket stil har Apple ikke ytret et ord om hverken virtual- eller augmented reality. Eller hvad de skal bruge de to nyindkøbte firmaer til. Men indkøbene antyder, at Apple ikke vil efterlades, når VR-bølgen ruller afsted. Allerede i februar patenterede Apple et VR-headset til iPhone. Et headset, der i princippet minder en del om Google Cardboard.

Herunder kan du se iNPUTs chefredaktør, Torben Vognsen, prøve Sonys PlayStation VR tidligere på året:

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.