Elektronik

Taiwanesisk producent afslører måske: Apple er tæt på at lancere et AR headset

AR Headset
Google Glass her blev aldrig rigtigt til noget - måske Apple kan gøre det bedre?

Der har længe gået rygter om, at Apple er på vej med et AR headset – lidt i stil med Googles nu hedengangne Google Glass. De rygter har nu fået nyt liv efter at Quanta Computers Vicedirektør C.C. Leung, ifølge Nikkei Asian Review, har udtalt at firmaet udvikler på et headset, der er helt gennemsigtigt, og som “vil lade brugerne se og interagere med omverdenen.”

Klar i 2019

De tidligere rygter om Apples mulige AR headset har antydet, at det skulle være på et meget tidlig udviklingsstadie – og formentlig ikke nå forbrugerne før efter 2020. Men ifølge C. C. Leung arbejder hans firma på et headset, der burde være på markedet allerede i 2019.

Quanta Computers er i øvrigt ikke den eneste producent, der har afsløret at de har ordrer på dele til et AR headset – også et andet taiwanesisk selskab, Catcher Technologies, har tidligere sagt at de er blevet bedt om at producere delelementer til et produkt i den stil.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Får eget styresystem

Da Bloomberg første gang skrev, at Apple måske er igang med at bygge et decideret AR headset, skrev de også, at det ville få sin egen version af iOS – i øvrigt ligesom Apple Watch har WatchOS – kaldet rOS. R’et skulle stå for Reality. Det ville gå meget godt i tråd med Apples andre “perifære” produkter, der også har hver deres styresystem, der er en afart af iOS.

Bloomberg gætter i artiklen på, at AR Headsettet vil blive kontrolleret via enten bevægelser eller stemmen – altså af Siri.

Cook: Teknologien er ikke moden

Tim Cook selv er tidligere blevet spurgt til et muligt AR Headset, men mente ikke, tiden var moden til det:

MERE OM SAMME EMNE:

“I dag kan jeg i hvert fald sige, at teknologien ikke eksisterer i en kvalitet, der er god nok. Vi er fuldstændigt ligeglade med at være først med noget – vi vil bare være bedst når det kommer til den oplevelse, brugeren får med produktet, og noget du ville kunne se på markedet inden for den nærmeste fremtid er ikke noget, nogen af os ville være tilfredse med,” var hans svar på spørgsmålet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ikke desto mindre florerer rygterne stadig, og det er helt tydeligt at Apple leder efter nye veje at gå inden for AR. Så mon ikke, røgen signalerer ild?

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.