Microsoft-grundæggeren og — i de senere år – filantropen Bill Gates har planer om at producere biologisk medicin til behandling af coronavirus – og det skal foregå i Danmark.
Ifølge en pressemeddelelse har Gates indgået en aftale med virksomheden Fujifilm Diosynth Biotechnologies Denmark, som ligger i Hillerød. Aftalen indebærer, at firmaet skal afsætte “en betydelig andel” af sin kapacitet til produktion af medicinen.
Aftalen er kommet i stand gennem firmaet COVID-19 Therapeutics Accelerator, som er et initiativ, der er startet af Bill & Melinda Gates Foundation. Selskabet arbejder på højtryk for at fremskynde udviklingen af en behandling mod coronavirus. Fujifilm Diosynth Biotechnologies Denmark forventer – om alt går som forventet – at produktionen kan gå i gang i 2021.
Artiklen fortsætter efter annoncen

