Det så lovende ud på papiret: En kompakt, billig elbil fra Kina, klar til at udfordre europæiske minibiler som Renault 5 og BYD Dolphin. Men virkeligheden ramte hårdt – bogstaveligt talt – da Dongfeng Box blev smadret mod Euro NCAP’s testbarrierer i Belgien under deres seneste sikkerhedstest.
Resultatet: flere svejsninger i karrosseriet sprang op under frontalkollisionen, og bilens struktur kollapsede delvist omkring kabinen. Det svækker beskyttelsen for både fører og passagerer og vækker alvorlige bekymringer for bilens sikkerhed ved højere hastigheder.
“Det var bekymrende at se svejsninger give efter. Sådanne fejl skal udbedres, hvis Dongfeng vil matche konkurrenternes sikkerhedsniveau,” siger Dr. Aled Williams, programdirektør hos Euro NCAP.
Sådan så Dongfeng Box ud, inden sikkerhedstesten. Døre der ikke låste op Under en del af sikkerhedstesten – den såkaldte Mobile Progressive Deformable Barrier -test – viste bilen yderligere svagheder. Dørene låste ikke automatisk op efter sammenstødet, hvilket kan forsinke redningsmandskabets adgang.
Samtidig leverede airbag’en i rattet ikke nok tryk, så testdukkehovedet ramte selve rattet, og visse dele af instrumentbrættet udgjorde risiko for skader på benene.
Samlet scorede Box 69 procent for beskyttelse af voksne, og den mangler systemer, der beskytter mod, at personer på forsæderne støder sammen under en sidekollision – noget, som ellers er standard i langt de fleste moderne elbiler.
Halv pris – halvt sikker Euro NCAP sammenligner Dongfeng Box direkte med konkurrenter som BYD Dolphin Surf, Mini Cooper E og Renault 5 – alle modeller, der klarer sig markant bedre med fire eller fem stjerner.
Box fremstår dermed som et skræmmeeksempel på, at lav pris ikke må gå hånd i hånd med lav sikkerhed. For europæiske bilkøbere, der fristes af de mange nye kinesiske modeller, er testen en klar påmindelse: billigt kan blive dyrt, når ulykken rammer.
Herunder samtlige bilmodeller, der var med i Euro NCAPs oktober-test:
Bilmodel Antal stjerner Audi Q3 5 BMW X3 5 Cadillac Optiq 5 CHERY TIGGO 7 (Genvurdering) 5 CHERY TIGGO 8 (Genvurdering) 5 Cupra BORN (Genvurdering) 5 Dongfeng Box 3 DS N°8 4 EBRO s700 5 EBRO s800 5 Hongqi EHS5 5 IM IM5 5 MAZDA 6e 5 MG MGS6 EV 5 Škoda Octavia (Genvurdering) 5 Volkswagen Golf (Genvurdering) 5 Volkswagen ID.4 ((Genvurdering) 5 Volkswagen T-Cross (Genvurdering) 3