Det er en charmerende lille bybil med sjovt design og prisvenligt udgangspunkt på 180.000 kroner. Hyundai Inster er med i opløbet om at levere elbiler til folket. Men med Euro NCAP’s nyeste sikkerhedstest er der sat en tyk streg under, at man ikke får det hele for småpenge – især ikke, når det gælder din og dine passagerers sikkerhed.
Hyundai Inster skraber sig op på fire ud af fem stjerner, og det lyder måske ikke så slemt. Men ser man på detaljerne, er det tydeligt, at bilen kæmper – især i de mest grundlæggende og livsvigtige discipliner.
Ved frontalkollision svigtede førerairbaggen, og testdukken – som her repræsenterer dig – endte med hovedet mod rattet. Ved sidekollision sprang døren op, og en centerairbag mellem forsæderne, der skal forhindre passagererne i at støde sammen, virkede ikke som tiltænkt.
Artiklen fortsætter efter annoncen

