×
Teknologi

Blink to gange, så zoomer kontaktlinsen

Forskere har udviklet kontaktlinsen med indbygget zoomeffekt, der kan betjenes ved hjælp af blink med øjet og drives af strøm fra kroppen.

Forskere fra University of California, San Diego, har skabt en ny højteknologisk kontaktlinse, der kan styres ved hjælp af øjenbevægelser. Kontaktlinsen er udstyret med zoom-teknologi, der aktiveres når brugeren blinker to gange hurtigt efter hinanden. Linsen benytter de svage elektriske signaler som udsendes, når øjet bevæges, til at drive kontaklinsen, fortæller forskningsleder Shengqiang Cai til New Scientist.

Zoom-effekten opnås ved at deformere kontaktlinsen, der naturligvis er lavet af et blødt materiale. Ifølge forskerne kan relative ændringer i brændvidden være så store som 32 procent. Under eksperimenter benyttede teamet såkaldt dielektrisk elastomer til at opnå den krævede deformation.

kontaktlinsen
Klik for større billede.

Forskerne siger i artiklen, at teknologien i fremtiden vil kunne bruges til visuelle proteser, justerbare briller og fjernbetjente robotter, men giver ikke noget bud på, hvornår teknologien kan komme i praktisk anvendelse.

Læs mere om forskningen her.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.