Elektronik

Boeing Dreamliner letter… Lodret!

Boings Dreamliner er et ret fantastisk fly – vi har tidligere anmeldt flyet på en demonstrationstur til Oslo, og vi var ret imponerede af både komfort og flyveegenskaber. Men heldigvis fik vi ikke den helt store tur, som det åbenbart er muligt at få i Dreamlineren. I en træningssession i Frankrig, op til det store Paris Air Show, viser piloter i hvert fald, at flyet kan en del mere i luften, end blot at transportere folk frem og tilbage på den hyggelige måde.

Lodret take-off

Dreamlineren, der er fra Vietnam Airlines, laver det vildeste take-off, vi nogensinde har set et passagerfly lave – flyet flår nærmest hjulene fra jorden, og stiger så stort set lodret op i luften. Vi er ikke helt sikre på, om vi ville elske eller hade at sidde på passagerpladserne når flyet letter på denne måde – det burde føles nogenlunde som at køre med Dæmonen i Tivoli.

Artiklen fortsætter efter annoncen

MERE OM SAMME EMNE:

Skulle du have fået lyst til at se Dreamlineren lette lodret, skal du til Paris, hvor Paris Air Show foregår fra d. 15 til d. 21. juni.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.