Elbiler

SAS er klar med 3G dækning i fly – men det kan blive en meget dyr fornøjelse!

Et af de meget få steder, man har været afskåret fra at tale i mobiltelefon siden dens opfindelse har været på flyture. Men nu begynder det langsomt at ændre sig, og SAS har netop lanceret deres nye koncept, hvor man kan bruge sit 3G netværk på flyet og altså ringe og sende sms’er i 10.000 meters højde. Hos SAS er man naturligvis tilfredse med at kunne tilbyde det nye produkt, men forventer dog ikke at passagererne vil storforbruge tjenesten:

“Vi regner ikke med, at der bliver mange telefonopkald om bord, når dette introduceres på vores oversøiske flyvninger. De fleste ringer formentlig kun for korte beskeder, men det er vigtigt, at de har muligheden,” siger Mariam Skovfoged, der er pressechef hos SAS.

 

Kun i de nyindrettede SAS fly

SAS har i længere tid været i gang med at opgradere kabinerne på langdistanceflyvninger og har samtidig installeret wifi på flyene. Men nu er tiden så kommet til, at man også aktiverer muligheden for 3G ombord på de restaurerede og nye fly som selskabet er ved at indsætte i flåden. Det foregår via en aftale med satellitudbyderen AeroMobile, og betalingen foregår direkte via din almindelige telefonregning – men prisen er i en liga for sig selv.

Dyre minutter

Prisen for at bruge servicen svinger fra udbyder til udbyder – men du kan forvente, at det absolut ikke er billigt. Ofte koster en megabyte data omkring 100kr. og det koster ca. 30 kr. at modtage opkald. At foretage opkald varierer alt efter, hvilket land du ringer til. Med andre ord er det ret heftige priser. Og glemmer du at slå roaming fra, kan telefonen bruge løs af data til at opdatere programmer, modtage mails og meget andet – helt uden du lægger mærke til det – og du kan få en kæmpe regning efterfølgende.

 

Hos 3 er man glade for tjenesten, men advarer imod at man bare bruger løs.

“Når man befinder sig over 20.000 fods højde, så foregår roamingen dog via et satellitnetværk, som ikke er inkluderet i 3LikeHome. Dermed betaler man særlige takster for at bruge sin mobil, og da taksterne generelt er ret høje på satellitnetværk, så vil jeg endnu ikke anbefale, at man bruger sin mobil ’som man plejer’, når man befinder sig ombord på et fly. Her vil wifi nok være en bedre eller i hvert fald billigere løsning,” siger David Elsass, der er direktør for privatmarkedet hos 3.

Men hvordan slipper du for at blive “fanget” på det dyre netværk? Du kan faktisk slå satellitroaming fra hos de fleste teleoperatører. Se her hvordan.

 

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.