Elektronik

Bose Frames – hovedtelefoner til øjnene

Bose Frames

[dropcap]S[/dropcap]er man bort fra de lidt klodsede brillestænger, ligner Bose Frames en helt almindelig solbrille. Men det er den ikke. Det er Boses bud på en wearable, der både beskytter dine øjne og giver dig musik i ørerne – ved at ”skyde” tonerne direkte ind i øregangen.

Bose Frames kommer i to varianter, der kun adskiller sig visuelt; firkantet (Alto, billedet) eller afrundet (Rondo) stel. Begge er udstyrede med små højttalere og en indbygget mikrofon, så du kan streame musik fra mobiltelefonen og kommunikere med Siri eller Google Assistant. Der er også GPS og bevægelsessensorer ombord, hvilket gør det muligt for Boses Audio AR-platform at vide, hvad du kigger på og levere oplysninger om det.

Højttalerne er i øvrigt udviklet således, at det kun er brillens bærer der kan høre musikken – ikke omgivelserne, loves det. Ifølge Bose er musik bare begyndelsen. AR-platformen vil på sigt også spænde over fitness, rejser og spil.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Batterilevetiden på brillerne er på op til 3,5 timers musik, og det vil tage to timer at lade dem op igen.

MERE OM SAMME EMNE:

Brillerne kan fordbestilles af amerikanere for 200 dollars – omkring 1.300 kroner – og kommer til Europa i starten af 2019. Også Apple rygtes at rode mere et sæt AR-briller i baglokalet, men om de nogensinde bliver til et butiksprodukt er uvist.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.