I mange år var Bose nærmest synonym med aktiv støjdæmpning, men de har fået heftig konkurrence fra ofte billigere konkurrenter – ikke mindst Sony. I stedet for at tage kampen op på prisen, ser det ud til at Bose vælger at træde et trin op og lancere dyrere hovedtelefoner med flere og mere avancerede funktioner. Det er i hvert fald tilfældet med Bose Noise Cancelling Headphones 700, som netop er blevet annonceret.
Den danske pris på hovedtelefonerne er på 3.300 kroner, hvilket gør dem en plovmand dyrere end QuietComfort II 35. Ikke nogen ubetydelig prislap. Men hvad rummer de så?
Dobbelt op på mikrofoner
For det første har hovedtelefonerne fået USB-C tilslutning, der ikke alene giver hurtigere opladning men også gør det muligt at lade op med det samme kabel som bruges til mobiltelefonen (hvis du da bruger en nyere Android-telefon). Ifølge Bose kan der mases op til 20 timers spilletid, med aktiv støjdæmpning aktiveret, ind i hovedtelefonerne. Det er det samme som på de eksisterende QuietComfort II 35.
Artiklen fortsætter efter annoncen


