BYD har taget kniven frem og skåret helt op til 60.000 kroner af prisen på tre af sine populære modeller: Tang, Seal U og Sealion 7.
Det største hug finder vi på kæmpen Tang – en syvpersoners SUV, der nu starter ved 429.995 kroner. Det er 60.000 kroner mindre end forleden, og gør pludselig modellen til en langt mere fristende konkurrent til biler som Tesla Model Y og Kia EV9. Med 530 kilometers rækkevidde, 517 hestekræfter, firehjulstræk og alt i luksusudstyr som standard, er det svært at overse, hvis du drømmer om en rummelig familiecontainer med elektrisk punch.
Seal U, BYD’s mere nede-på-jorden-familie-SUV, er også blevet billigere. Her falder startprisen fra 319.995 kroner til 279.995 kroner – altså et nedslag på 40.000 kroner. For de penge får man en veludstyret elbil med plads til hele familien, rækkevidde på op til 500 kilometer og masser af komfortudstyr, der tidligere har været forbeholdt dyrere modeller.
Artiklen fortsætter efter annoncen

