Citroën vil have de almindelige bilkøbere tilbage i butikkerne. Ikke med endnu en tung el-SUV med kæmpe skærm og prisskilt i luksusklassen, men med noget langt mere jordnært: En lille elbil til under 15.000 euro.
Det svarer til omkring 112.000 kroner før danske afgifter og moms – og selv om den danske pris sandsynligvis bliver højere, er retningen klar. Citroën vil presse prisen længere ned end de billige elbiler fra blandt andre Renault (Twingo E-Tech) og Volkswagen (ID.Every1). Målet er en bil, der skal give europæerne råd til en ny bil igen.
Bilen er blevet for dyr
Ifølge Citroëns topchef, Xavier Chardon, er Europas bilmarked stadig ikke kommet sig efter coronapandemien. USA er tilbage. Kina er tilbage. Selv Sydamerika er tilbage. Men i Europa mangler der stadig omkring tre millioner nybilskøbere om året. Forklaringen er ifølge ham ganske enkel: Nye biler er blevet for dyre.
Artiklen fortsætter efter annoncen

