Som vi kunne fortælle forleden, vil ladeoperatøren lever i løbet af de næste fire års tid opsætte mere end 10.000 nye ladepunkter rundt om i Danmark. I dag kan selskabet så dele placeringen af deres første lynlader i Hovedstaden; den kommer til at stå ved Frederiksberg Rådhus, og Clever forventer, at den vil være klar i løbet af sommeren 2021.
– Vi er rigtig glade for, at Frederiksberg Kommune er klar til at give kommunens lademuligheder et solidt skub i den rigtige retning. Den nye ladestation, der kommer til at ligge lige ved rådhuset, har kapacitet til omkring 900 opladninger om ugen, så alene med denne lynladestation vil elbilisterne opleve, at det bliver nemmere og hurtigere at få ladet bilen op, siger Clevers direktør, Casper Kirketerp-Møller.
Også formanden for By- og Miljøudvalget i Frederiksberg Kommune, Jan E. Jørgensen, er begejstret for de nye lademuligheder, der er på vej til kommunen.
Artiklen fortsætter efter annoncen

