×
TeknologiTophistorie

Dan din egen supergruppe på Spotify

En ny mulighed hos Spotify kaldet Supergrouper giver mulighed for det, musikelskere har drømt om - at sammensætte sin egen supergruppe.

Funktionen hedder Supergrouper og gør det mange musikelskere nok har fantaseret om. Nemlig muligheden for at sammensætte konstellationen i ens egen supergruppe.

Begrebet supergruppe bliver brugt om bands, der består af allerede etablerede musikere som sammen danner en, du gættede det, supergruppe. Her vil mange nok nikke anerkendende til kendte eksempler som Them Crooked Voltures (John Paul Jones, Dave Grohl og Josh Homme), Gorillaz (Damon Albarn og Jamie Hewlett) og The Highwaymen (Johnny Cash, Waylon Jennings, Kris Kristofferson og Willie Nelson). Og hvem har ikke leget med tanken om, hvem ens egen ønskegruppe ville bestå af?

Foto: Spotify Supergrouper

Det har Spotify i hvert fald gjort og muligheden er nu tilgængelig i deres app på Android og iPhone. Via funktionen bliver du spurgt hvor mange medlemmer din gruppe skal have, hvem der skal være forsanger, sangskriver med videre og via algoritmen, så bliver du præsenteret for en playliste, hvor de udvalgte nu “optræder” side om side.

Sådan bruger du Supergrouper

  1. Din Spotify-app skal være fuldt opdateret. Tjek Google Play Store eller App Store for opdateringer.
  2. Besøg siden https://spotify.com/supergrouper fra din mobile enhed.
  3. Vælg dine artister: Vælg artisterne du drømmer om at se i din supergruppe. Du vælger også deres roller, om det er forsanger, sangskriver, up-commer eller noget andet. Hvis du er i tvivl, kan du lade Spotify vælge baseret på din lyttehistorik.
  4. Til sidst, så giv din supergruppe et navn.

Når Supergrouper-funktionen har gjort sit, så får du som resultat en helt almindelig Spotify-playliste, som kan deles med familie og venner.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.