×
ElbilerTophistorie

Danmarks billigste elbil – her er priser og udstyr

Dacia Spring er Danmarks billigste elbil og nu er den præsenteret til pressen. Her er en oversigt over priser, udstyr og priser.

Danmarks billigste elbil blev tirsdag præsenteret for pressen, sammen med udstyrslister og priser. Vi har samlet alle informationerne om Dacia Spring her. Priserne begynder ved 128.990 kroner for en version, der ud over at kunne rumme fire voksne, ifølge WLTP målingen kan køre op til 305 kilometer på ren el i byen og 230 kilometer på landevejen. Motorvej snakkes der ikke om.

Bilen bygger på den fælles CMF-A platform fra Nissan og Renault. Den kompakte mini-SUV er 3,7 meter lang, knap 1,8 meter bred og 1,5 meter høj. Den har en venderadius på 4,8 meter og vejer blot 970 kilo. Der er samtidig plads til 290 liter bagage med sæderne oppe – og lægger man bagsædet ned, er der pludselig 620 liter at gøre godt med. 

Motoren i Dacia Spring er på 33 kW (44 hk), mens batteriet er på 27,4 kWt. Dacia Spring kan lades op ved AC op til 7,4 kW og DC ladning ude i byen med op til 30 kW. Hurtigladning er dog ekstraudstyr. Det skulle ifølge Renault, der ejer Dacia-brandet, give følgende ladetider:

OpladningstypeTid
Almindeligt stik 2,3 kW (enfaset 10A) (0-100%)13.32 timer
Wallboks 3,7 kW (enfaset 16A) (0-100%)8.28 timer
Wallboks 7 kW (trefaset 16A) (0-100%)4.20 timer
Hurtigladning DC 30 kW (ekstraudstyr) (0-80%)0.56 timer

Udstyr

Dacia er ikke kendt høj sikkerhed, men Dacia Spring har som standard seks airbags og AEBS nødbremsesystem. Bilen fås i to versioner: Comfort og Comfort Plus. I Comfort-versionen er der som standard blandt andet aircondition, fuld LED lys, elspejle og mulighed for at oplade og tjekke batteristatus via Dacia app.

I Comfort plus, der koster 11.000 kroner mere, får man udover standardudstyret også metallak, bakkamera, baksensor, 7 tommer skærm med Apple Carplay, Android Auto og navigation. Desuden er det kun i Comfort Plus at man kan tilkøbe DC opladning for 5.000 kroner. Her er en oversigt:

ComfortComfort Plus
StandardudstyrManuel aircondition
DAB-radio med Bluetooth
USB
LED-dagslys
14-tommer Flexfælge
TEP / stofpolstring
Mode 3 ladekabel
Techno Pack (MediaNav 7-tommer skærm med Apple CarPlay / Android Auto, Bluetooth, Navigation, DAB-radio).
Bakkamera og baksensor.
Orange Pack (interiør / eksteriør)
Reservehjul
Metallak
EkstratilbehørReservehjul (700 kr.)
Ladekabel mode 3 Type 2
Hurtigladning 30 kW (5.000 kr.)
Ladekabel mode 3 Type 2
FarverKaolin hvid
Metallak (5.000 kr.): Cenote blå, Ligtning sølv
Kaolin hvid
Lightning grå
Cenote blå
Pris inklusiv. levering128.990 kr.139.990 kr.

Renault fortæller, at Danmarks billigste elbil har gennemgået mere end 1 million testkilometer inden den rammer de europæiske markeder. I Danmark har man kunnet bestille bilen fra 15. april og de første leveringer herhjemme forventes i september. Læs mere på Dacia.dk.

Her er flere billeder af Dacia Spring. Klik for at forstørre:

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.