Volvos nye elbilflagskib, Volvo ES90, har fået prisskiltet på plads i Danmark – og det er ikke kun en bil, men en rullende lounge med masser af rækkevidde, luksusudstyr og lynladning. Den store elektriske sedan lander herhjemme i Single Motor Ultra-versionen med 333 hestekræfter, baghjulstræk og alt i udstyr. Prisen starter ved 653.000 kroner.
Med en officiel WLTP-rækkevidde på 645 kilometer er ES90 klar til at tage kampen op mod både tyske premium-sedaner og Teslas mest udholdende modeller. Og skulle strømmen slippe op, klarer bilens 800 Volt-arkitektur lynladning fra 10 til 80 procent på bare 22 minutter. Ifølge Volvo svarer 10 minutters ladning til 260 kilometer ekstra på batteriet.
Luksus som standard
Volvo har valgt at udstyre alle danske ES90’ere med deres højeste pakke, Ultra. Det betyder blandt andet elektrokromatisk panoramaglastag, luftundervogn, ventilerede forsæder – og ja, også bagsæderne kan både justeres elektrisk og køles ned.
Artiklen fortsætter efter annoncen

