Ambitionerne fejler ikke noget hos den bare halvandet år gamle danske ladeoperatør Spirii. Det gør pengetanken i øvrigt heller ikke – lige i øjeblikket. Selskabet vil være den førende udbyder af elbil-opladning i hele Europa, og en investeringsrunde har sikret selskabet 70 millioner kroner, der skal bruges på at kone nærmere drømmen.
Spirii regner med at tredoble antal kunder og omsætning bare i 2021 og gennem strategiske partnerskaber vil selskabet udvide det offentlige og semi-offentlige ladenetværk betydeligt i både Danmark og resten af Europa. Selskabet har allerede gennem eksisterende partnerskaber planer om at etablere langt over 10.000 offentlige ladepunkter i Danmark indenfor de næste 5 år og regner med at dette tal fordobles gennem nye partnerskaber.
– Med investeringen vil vi vise, at vi ikke kun i Danmark, men også i resten af Europa, kan blive den ledende platform for ladeinfrastruktur og at vi gennem vores partnerkoncept kan sikre den nødvendige udbygning af det offentlige og semi-offentlige ladenetværk, siger Tore Harritshøj, der er administrerende direktør for Spiri.
Artiklen fortsætter efter annoncen


