Pixel
Gaming

Dell lancerer nye laptops, software og mange andre produkter på CES

Dell løfter sløret for en serie af elegante, nye produkter og løsninger på den årlige CES-messe i Las Vegas. De nye produkter og løsninger er designet med øje for de utallige måder, folk bruger elektronik til underholdning eller arbejde på.

Dell løfter sløret for en serie af elegante, nye produkter og løsninger på den årlige CES-messe i Las Vegas. De nye produkter og løsninger er designet med øje for de utallige måder, folk bruger elektronik til underholdning eller arbejde på.

Nu med InfinityEdge 4K Ultra HD-skærm

Dell lancerer blandt andet en ny XPS 13 og den første XPS 15 2-i-1, som bygger videre på de prisvindende laptopcomputere i XPS-serien. Den nye XPS 13 har netop modtaget en CES 2018 Innovation Award Honoree og er forbedret på alle leder og kanter. Den kommer med InfinityEdge 4K Ultra HD-skærm i et tyndere og lettere design med smalle kanter. XPS 13 fås i glasfiber i farverne rosaguld og alpinhvid eller i sølv og sort. Dell Power Manager-teknologien maksimerer batterilevetiden, så du har strøm, lige når du har brug for det. Og det innovative termiske materiale GORE Thermal Insulation, som også anvendes i køretøjer på Mars til at sprede varme, holder systemet køligt – selv når det arbejder hårdt.

Dells første XPS 15 2-i-1 imødekommer den stigende efterspørgsel på tyndere, lettere og mere kraftfulde mobile enheder til både fritid og erhverv. Den er den mest kraftfulde 15” 2-i-1 laptop på markedet. Med en god balance mellem høj ydeevne og slankt design får du den mindste og tyndeste 15” 2-i-1 på markedet med processorkraft og grafisk ydeevne til at køre selv tunge applikationer, behandle store filer og spille AAA-spil – og så har den touch-skærm, pen og et innovativt maglev-tastatur. Den nye XPS 15 2-i-1 kommer med den nye 8. generations Intel®Core™-processor, som kombinerer stor processorkraft med Radeon™ RX Vega M-grafik, og InfinityEdge 4K UltraHD-skærm, som giver levende farver og en biograflignende oplevelse. Designet er funktionelt og futuristisk med kvalitetsmaterialer såsom bearbejdet aluminium, kulfiber og Corning® Gorilla® Glass 4.

Dell lancerer også en række andre produkter og løsninger på CES 2018:

Dell Mobile Connect: Som den første pc-producent lancerer Dell en løsning, som giver dig mulighed for fuldstændig trådløs integration mellem din Dell-pc og din smartphone (iOS og Android). Løsningen, som er præinstalleret på alle nye Dell-pc’er til forbrugere, gør dig i stand til at foretage opkald, sende beskeder, få notifikationer og endda spejle din smartphone, så du kan bruge alle dine foretrukne apps på din Dell-pc.

Dell Cinema: Nu kan du se film og tv-serier på din PC uden at gå på kompromis med lyd- og billedkvalitet på XPS og udvalgte Inspiron-modeller. Med CinemaColor kan du streame i HDR-kvalitet og få mere detaljerede og levende nuancer, skarpere lysstyrke og en bredere farveskala. CinemaSound giver klarere lyd, forbedret bas og højere volumen, så du får en biograflignende lydoplevelse. Og CinemaStream optimerer online streaming med mindre buffering, mere båndbredde og bedre opløsning.

Alienware Software Command Center: Dell lancerer det nye Alienware Command Center, som samler systemindstillinger, indhold og andre funktioner i én simpel og elegant grænseflade. Det hjælper dig som både ny eller erfaren gamer med at optimere og tune din pc og dit udstyr, så det passer til dit unikke gaming-behov.

VR-klar Dell Inspiron Gaming Desktop: Dell vil gøre det billigere at komme i gang med VR. Derfor lancerer Dell en prisvenlig VR-klar Dell Inspiron Gaming Desktop, som kommer med 8. generations Intel quad- og hex-core-processorer og -grafik, mulighed for SSD til hurtigere opstart og intelligent termisk design til længere gaming-sessioner. Dell er samtidig den første pc-producent, som forhandler forbrugerversionen af HTC Vive.

Betydelig forbedring af ydeevnen i Dell Latitude-serien: Dells Latitude-serie, som er skabt til den mobile medarbejder, er blevet opdateret fuldstændig med de seneste 8. generations Intel® Core™ vPro™ 15W dual-coreand quad-core-processorer. Opdateringen giver en betydeligt forbedret ydeevne. Desuden er wi-fi-rækkevidden, -hastigheden og -stabiliteten forbedret, og strømforbruget er reduceret med 50 procent, hvilket resulterer i forbedret batterilevetid. Dell lancerer også verdens mest kompakte Thunderbolt 3 storage-enhed og et af de hurtigste bærbare drev på markedet for at imødekomme medarbejderes behov på farten – Dell Performance Portable Thunderbolt SSD 1000 (1TB) og SSD 500 (500GB).

Tilgængelighed

Følgende produkter er tilgængelige nu:

  • Dell XPS 13 er tilgængelig til en vejledende udsalgspris på 10.290 kr. med en 8. generations Intel Core i5-processor
  • Dell Latitude 7490 Notebook er tilgængelig til en vejledende udsalgspris på 10.999 kr.
  • Dell Latitude 5490 Notebook er tilgængelig til en vejledende udsalgspris på 6.769 kr.
  • Dell Latitude 7390 2-in-1 er tilgængelig på til en vejledende udsalgspris på 12.289 kr.
  • Dell Latitude 5290 2-in-1 er tilgængelig på til en vejledende udsalgspris på 10.029 kr.

Følgende produkter kommer snart:

  • Dell Inspiron Gaming Desktop vil være tilgængelig i Danmark fra 1. marts.
  • Alienware Command Center vil være tilgængelig i Danmark fra 15. februar
  • Dell Mobile Connect er tilgængelig fra 1. januar og kommer præinstalleret på alle Dells forbruger-pc’er fra 27. januar.
  • Dell Portable Thunderbolt 3 SSD in 500GB og 1TB vil være tilgængelige fra 18. februar
  • Dell XPS 15 2-in-1 vil være tilgængelig i Danmark i løbet af foråret
  • Alienware Command Center vil være tilgængelig på det nye Area 51 i de kommende måneder

Tommy Brandt

Tommy studerer kommunikation på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, og når hovedet ikke er begravet i bøgerne, foregår det meste af tiden foran computeren - hvor der games i stor stil. Det er især fps-spil som Battlefield og Counter Strike, der bliver brugt tid på, men også action-spil som Diablo 3 har kostet hundredvis af timer foran skærmen. Når der skal socialiseres med andre, nyder han at spille FIFA på konsol med vennerne.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Close