Elektronik

Den nye Lego AT-AT er på størrelse med en hund

Nu kan du få en Lego AT-AT på størrelse med en fuldvoksen schäferhund. Det ikoniske fartøj har fået Ultimate Collectors Edition-turen.

Lego AT-AT
foto: Lego

I serien af Ultimate Collectors Editions er turen kommet til den ikoniske AT-AT fra Star Wars-filmen Empire Strikes Back. Og den er i sandhed imposant; når de 6.785 klodser er samlet, står Lego AT-AT mere end 62 centimeter høj. Noget højere en Wife Acceptance Faktoren. Til sammenligning bliver en schæferhund mellem 60-65 centimeter høj.

Den nye Lego AT-AT er faktisk så stor, at den kan rumme en hel hær af Stormtropper, nemlig 40 i alt. I hvert fald hvis de er i Lego-figur-størrelse. Dertil fire speederbikes, hvoraf de to følger med. Der medfølger desuden ni figurer, nemlig general Veers, Luke Skywalker, en snesoldatkommandør, fire snesoldater og to AT-AT-førere.

Med de 6.785 klodser er AT-AT’eren det andetstørste Legosæt nogensinde – kun overgået af Ultimate Collectors Edition af Tusindårsfalken (7.500 klodser). Lego har også udsendt Imperiets Star Destroyer Devastator som Ultimate Collectors Editions. Serien er rettet mod et voksent publikum, har en imponerende detaljegrad og ender ofte som samlerobjekter med en høj gensalgsværdi.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Som Lego selv skriver: “Lego Star Wars samlersæt til voksne er designet til kvalitetsbevidste hobbyentusiaster, der elsker sjove DIY-projekter, hvor de kan slappe af på en afstressende og kreativ måde”.

MERE OM SAMME EMNE:

Modellen har bevægelige ben og hoved, luger, der kan åbnes, kanoner med rekylfunktion, drejelige kanoner, bombeluge og en krog til at sætte Luke Skywalkers line på. Hovedet/cockpittet kan rumme to Lego-minifigurer og har plads til en mere. Den leveres naturligvis med informationsplade, der fortæller om modellens tekniske specifikationer.

Prisen spørger du? Den er såmænd 6.299 kroner – eller knapt en krone per klods. Lego AT-AT kommer i handelen den 26. november. Herunder er par billeder mere af det imponerende byggesæt (klik for større).

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.