Mandag eftermiddag blev millioner af mennesker kastet tilbage til en virkelighed, de næsten havde glemt eksisterede: en verden uden internettet. Snapchat virkede ikke. Reddit gik i sort. Bankerne kunne ikke tage imod betalinger. Selv Alexa holdt kæft. Årsagen? Et teknisk knæfald hos Amazon Web Services, AWS, Amazons cloud-afdeling, AWS – rygraden i store dele af nettet.
Fejlen lå i Amazons DNS-system – det, der oversætter hjemmesiders navne til IP-adresser. Da det gik ned, kunne store dele af internettet ganske enkelt ikke finde vej. Resultatet var ifølge internationale medier det værste nedbrud siden CrowdStrike-kaosset sidste år, og konsekvenserne mærkedes globalt: Fly blev forsinket, fabrikker stod stille, og tusindvis af virksomheder måtte sende medarbejdere hjem, fordi systemerne nægtede at logge dem ind.
“Hændelsen viser, hvor komplekst og skrøbeligt internettet er – og hvor afhængige vi alle er af det,” sagde Mehdi Daoudi, direktør for overvågningsfirmaet Catchpoint, til CNN.
Artiklen fortsætter efter annoncen

