Store dele af internettet er tirsdag eftermiddag gået i stå, efter at en omfattende fejl hos Cloudflare har ramt millioner af websites på tværs af verden. Fejlen udløser 500-fejl på alt fra streamingtjenester til sociale medier og danske og norske netbutikker, og ifølge flere brugere var selv fejlsiden Downdetector ude af drift i en periode.
Cloudflare bekræfter selv, at problemet skyldes en intern fejl, og at både deres dashboard og API har været utilgængelige. Tjenesten bruges som sikkerheds- og trafiklag af et hav af hjemmesider, hvilket gør nedbruddet ekstra omfattende.
Ikea, ChatGPT, Spotify og X er blandt de sider, som i perioder ikke har været tilgængelige, og flere nordiske brugere har rapporteret problemer med offentlige tjenester og netbutikker. Ifølge VG er fejlen global.
Artiklen fortsætter efter annoncen

