Det er efterhånden ved at være lang tid siden, Google fortalte om det nye Android Auto. Systemet får en større opdatering, der giver helt ny brugerflade og mulighed for casting fra mobilen. Nu har Google sendt den opdaterede version i offentlig beta, hvilket tyder på, at den snart kommer ud til os slutbrugere.
Da det blev vist frem på Google I/O lød det, at det nye Android Auto ville blive tilgængelig i løbet af sommeren. Det skete som bekendt ikke.
Den nye brugerflade minder i højere grad om konkurrenten fra Apple CarPlay, idet den nu understøtter split-screen på tværs af skærmstørrelser. Systemet tilpasses også automatisk de forskellige skærmstørrelser i forskellige bilmodeller.
Artiklen fortsætter efter annoncen




