×
DRTV

DR offentliggør for første gang tal for streaming

Serien Doggystyle har stort set ingen seere på fjernsynet, men er en stor succes på streamingplatformen DRTV. Her er de mest streamede programmer.

DR har for første gang valgt at offentliggøre en oversigt over, hvor mange der streamer kanalens programmer – og enkelte serier ses stort set ikke på flow-tv mens de er yderst populære på DRTV. Blandt andet serien Doggystyle, hvor kun 26.000 så med på flow-tv, mens 700.000 har set det samme afsnit via streaming.

Også programmer som Det Store Ramasjang Mysterie og Indefra med Anders Agger har flere seere via DRTV end på traditionelt fjernsyn.

Offentliggørelsen af streamingtal kommer i kølvandet på, at DR i september offentliggjorde sin nye strategi ’Sammen om det vigtige’. En strategi, hvor DR i højere grad fokuserer på den værdi, danskerne oplever ved DR’s indhold, samt på en række dækningsmål blandt andet på det digitale område.

DR har som mål, at otte ud af 10 danskere i 2023 bruger et af DR’s digitale tilbud i løbet af en uge, og at seks ud af 10 danskere skal benytte DR’s streamingtjeneste DRTV i løbet af en uge. I dag benytter seks ud af 10 danskere et digitalt tilbud fra DR og knap fire ud af 10 benytter DRTV i løbet af en uge.

– Nogle af programformaterne, som er populære på flow-tv, har også en stor andel af streamer-seere. I flere tilfælde er det mellem en tredjedel og halvdelen af seerne, der ser programmerne på DRTV, så streaming er absolut ikke kun noget, som de yngste gør – selv om det tit er det, der er blevet sagt, forklarer chefen for DR Medieforskning Dennis Christensen.

Her er oversigten over de mest sete programmer på flow-tv og streaming i oktober måned:

DRTV
Top 40 progranserier på flow-tv og DRTV i oktober 2019. (Foto: Astrid Cecilie Jacobsen)
Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.