Hvis du har prøvet at se film på et fly med flyselskabets egne høretelefoner, så ved du, at det sjældent er nogen stor lydoplevelse. Det forsøger JBL nu at ændre på. Den amerikanske lydproducent har lanceret en ny version af sine Tour One-hovedtelefoner – nu i tredje generation – og tilføjet en ny trådløs transmitter, Smart Tx, som er målrettet rejsende.
Hovedtelefonerne, JBL Tour One M3, er udviklet med komfort og støjreduktion for øje, og er ifølge JBL selv udstyret med virksomhedens mest avancerede aktive støjreduktion til dato. Det betyder, at de kan lukke en god del af kabinestøjen ude, hvad enten man sidder med en podcast, et videomøde eller bare vil sove.
Men det mest interessante – og nye – er Smart Tx-transmitteren, der følger med i den fulde pakke. Den lille enhed fungerer som trådløs bro mellem flyets underholdningssystem og JBL-hovedtelefonerne, så man slipper for at bruge de medfølgende kabelforbundne høretelefoner. Smart Tx har desuden en lille touchskærm, hvorfra man kan justere lydindstillinger og styre afspilning – og man kan endda personliggøre skærmen med billeder.
Artiklen fortsætter efter annoncen



