×
Elbiler

Ekspert: Glem alt om elfly i Danmark

Hverken SAS eller Norwegian har planer om elfly på indenrigsruterne i Danmark – og det er med god grund, mener en ekspert.

Mens flyselskabet Easyjet har planer om at sende elfly i luften på korte ruter indenfor ti år og Norge har planer om, alt indenrigsflyvning i landet skal være elektricificeret i 2040, så har ingen af de selskaber, der står for danske indenrigsflyvninger nogen som helst planer om at bruge elfly. Selv om en rute som for eksempel København-Aalborg ville være ret oplagt. Og det er der flere gode grunde til, mener Lasse Rosendahl, der er ekspert i energiteknik på Aalborg Universitet.

I et interview med Finans.dk peger Lasse Rosendahl på to faktorer, der gør det urealistisk, at der bliver brugt elfly i Danmark de næste mange år.

– En ting er det tekniske i at lave et elfly til ni mennesker, der kan flyve et stykke vej, siger Lasse Rosendahl. Det andet vægtige argument er økonomien.

– Lige nu investerer flyselskaberne mange millioner i fly, som gerne skulle forrente sig, hvilket betyder, at de helst skal have en levetid på 20 år, før man skifter dem ud. Det vil sige, at man i princippet skulle stoppe nu og satse på, at elflyene er til rådighed om 5-10 år, så man kan begynde at købe dem. Det kan umuligt lade sig gøre, siger Lasse Rosendahl til Finans.

Bedre brændstof

Danske SAS har valgt en anden strategi. SAS har cirka 100 passagerer per afgang på inderigsruterne, så der kan gå mange år inden der udvikles elfly, der kan bære så mange passagerer – engelske Wright Electric er først på nippet til at teste et nipersoners elfly. SAS har netop investeret 52 milliarder kroner i fly som er mere brændstofeffektive, men afviser ikke elflyene kategorisk.

– Vores behov er større, end det flyene kan lige nu eller i 2020. Hvis elflyene kan have omkring 40-50 passagerer med, vil det være rigtig interessant for os på ruter med lidt lavere efterspørgsel, siger Mariam Skovfoged, der er pressechef hos SAS.

Heller ikke hos Norwegian er der konkrete planer om elfly, men også her følges udviklingen tæt.

Kilde
Finans.dk
Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.