×
Elbiler

Elbils-festen i Norge fortsætter

Knapt hver anden bil, der ruller ud fra forhandlere i Norge, er elektrisk. Hver tiende er en Tesla Model 3.

Det er ikke nyt at nordmænd er pjattede med elbiler. Men Teslas Model 3 har givet de i forvejen elbils-ivrige nordmænd yderligere blod på tanden: 45 procent af alle de nye biler, der er blevet solgt i Norge i første halvår af 2019, er en elektrisk model – og det skyldes ikke mindst Teslas Model 3, der ene og alene står for voldsomme 13,5 procent.

Allerede i marts kunne vi fortælle, at Model 3 vakte begejstring hos broderfolket. Alene i marts måned blev der indregistreret 3.600 modeller af bilen i Norge – det er mere end dobbelt så mange elbiler som der blev solgt i Danmark i hele 2018. Og det er ikke fordi nordmændende køber færre biler; de køber kun færre fossildrevne biler. Antallet af solgte fossildrevne biler i Norge er nemlig faldet med 29 procent i forhold til samme periode sidste år.

I 2018 var det hver tredje solgte bil i Norge, der var elektrisk og allerede dengang var det noget af succeshistorie, som også blev bemærket af Tesla-bossen Elon Musk, der spredte sin begejstring for Norge på Twitter:

De glædelige tal stammer fra det norske organ Opplysningsrådet for veitrafikken; en politisk uafhængig medlemsorganisation, som arbejder for mere trygge, bedre og mere effektive veje i Norge.

Må der herfra lyde en opfordring til Statsminister Mette Frederiksen (S) og Transportminister Benny Engelbrecht (S) om at sende en delegation til Norge for at finde ud af, præcis hvordan nordmændenes lyst til elbiler er blevet tændt – og hvordan den overføres til Danmark.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.