Elcyklen har potentialet til at erstatte flere ture i bil til gavn for folkesundheden og trængslen på vejene. Derfor er der som en del af en politisk aftale afsat 12,2 mio. kroner fra EU’s genopretningsplan til at sikre offentlig tilgængelig opladning af elcykler.
– Elcykler giver potentiale for flere cyklede kilometer i Danmark. Batterierne er tunge og uhåndterbare, og flere muligheder for eksempelvis at låse batterierne inde og samtidig lade dem op vil give elcyklerne endnu større rækkevidde og muligheder. Det vil give elcyklisterne stor tryghed at vide, at der også er en cykel med batteri, når de vender retur til cykelparkeringen, og at batteriet samtidig er ladet op, fjerner bekymringen for ikke at kunne nå helt hjem på de lange ture, siger transportminister Thomas Danielsen.
I puljen kan der blandt andet søges om tilskud til aflåselige skure, hvori der kan installeres en stikkontakt til opladning af elcykler.
Artiklen fortsætter efter annoncen

