Danmark vil være grønt, elektrisk og uafhængigt af fossile brændstoffer. Men der er et problem, som nu er blevet svært at bortforklare: Elnettet kan ikke følge med.
Rigsrevisionen går usædvanligt hårdt til Energinet og konkluderer, at styringen af udbygningen af elnettet er “meget utilfredsstillende”. Omkring 70 procent af projekterne er forsinkede, og konsekvensen kan blive, at den grønne omstilling bremses, fordi nye solcelle- og vindmølleparker bliver koblet senere på nettet end planlagt.
Samtidig er udbygningen af elnettet foreløbig blevet mere end 10 milliarder kroner dyrere end planlagt.
Det gør historien langt mere alvorlig end endnu en teknisk rapport fra et statsligt system. For når elnettet halter, rammer det alt det, Danmark ellers satser på: grøn strøm, elektrificering og lavere CO2-udledning.
Regningen kan ende hos forbrugerne
Elnettet er ikke bare en teknisk detalje i baggrunden. Det er selve motorvejen for den strøm, der skal drive elbiler, varmepumper, industri og nye grønne energikilder. Rigsrevisionen peger på, at et velfungerende elnet er en central forudsætning for at nå målet om at reducere drivhusgasudledningen med 70 procent i 2030, og at udbygningen er nødvendig for at kunne levere mere el til både virksomheder og private.
Når projekterne samtidig bliver markant dyrere, er det svært at ignorere den forbrugervinkel, der gemmer sig bag sagen: En dyrere og langsommere udbygning af elnettet risikerer i sidste ende at gøre den grønne omstilling dyrere for dem, der skal bruge strømmen.
En sønderlemmende kritik
Rigsrevisionen nøjes ikke med at pege på enkelte fejl. Den skriver direkte, at Energinet kun delvist har overblik over årsagerne til forsinkelserne, og at forklaringerne ikke er entydige nok til at vise, hvordan nye forsinkelser undgås. Statsrevisorerne kalder ligefrem styringen “kritisabel”.
Det er hårde ord i en sag, hvor der i forvejen er ekstremt meget på spil. Ifølge Statsrevisorerne skal hastigheden i udbygningen af elnettet mere end fordobles fra 120 kilometer til 250 kilometer om året, hvis Energinets forventede udbygning skal nås. Frem mod 2030 forventer Energinet, at der skal etableres cirka 2.700 kilometer ekstra elnet.
Energinet erkender problemet
Energinet afviser ikke kritikken. Tværtimod erkender selskabet, at tingene ikke er gået godt nok.
“Vi anerkender, at udbygningen af transmissionselnettet er forsinket, og at opgaven med at bygge nyt transmissionsnet generelt er udfordret. Vi tager Rigsrevisionens beretning til efterretning,” siger driftsdirektør Søren Dupont Kristensen i Energinets kommentar.
Energinet peger på flere forklaringer: forsyningskrisen efter corona, krigen i Ukraine, markant længere leveringstider, eksplosiv vækst i nye projekter og stærkt stigende sagsbehandlingstider hos miljømyndighederne. Selskabet oplyser også, at antallet af netkundeprojekter er næsten ottedoblet på seks år, og at værdien af anlægsporteføljen er vokset fra omkring 13 milliarder kroner til knap 100 milliarder kroner.
Politikere taler nu om at skrue op
Kritikken er allerede rykket ind i den politiske debat, hvor energiforsyning fredag den 10. april 2026 er på dagsordenen i regeringens forhandlinger. Fra Alternativet lyder det kontant fra Franciska Rosenkilde: “Det er en meget alvorlig politisk sag, og den skal der bare skrues op for hurtigst muligt.”
Radikale Venstres Martin Lidegaard rammer samme pointe, når han til DR Nyheder siger: “Hvis vi skal gøre os mere uafhængige af de sorte brændsler, som er dyre, klimaskadelige og sikkerhedspolitisk også er problematiske, så skal vi op i et andet gear.”
