Da Apple i aftes afslørede sine planer om at integrere ChatGPT i iOS 18, fik det Elon Musk til tasterne. På sit sociale medie X skriver han, at Apple-enheder fremover vil blive forbudt i hans virksomheder. Både ansatte og besøgende skal aflevere deres enheder, inden de bliver lukket ind, uddyber han.
Musk mener, at integrationen af OpenAI’s ChatGPT udgør en “uacceptabel sikkerhedsrisiko”. Enhederne skal derfor placeres i et såkaldt Faraday-bur, der blokerer for radiosignaler.
Med til historien hører naturligvis det faktum, at Elon Musk ejer selskabet xAI, der er en direkte konkurrent til OpenAI.
Artiklen fortsætter efter annoncen

