Europa vil gøre sig fri af Elon Musk: Nu får Starlink en konkurrent

Ukraine har mærket konsekvenserne

Hvorfor det er vigtigt, har Ukraine netop fået endnu en påmindelse om. I sidste uge blev den ukrainske hærs adgang til Starshield, den militære udgave af Starlink, pludselig begrænset. Forbindelsen svigtede på hurtigtflyvende droner, og ukrainske styrker mistede både droner og muligheden for at gennemføre militære operationer.

Ifølge Reuters kom ordren om begrænsningerne fra Det Hvide Hus. Præsident Donald Trump afviser dog, at han stod bag, mens Elon Musk understreger, at det er den amerikanske regering, der bestemmer over brugen af Starshield.

Det er langt fra første gang, Ukraine har oplevet problemer med afhængigheden af SpaceX. I 2022 afviste Musk eksempelvis at aktivere Starlink-dækning ved den russiskbesatte Krim-halvø, hvor Ukraine ønskede at angribe den russiske flåde. Musk begrundede beslutningen med frygten for en optrapning af krigen.

Og i februar 2025 rapporterede Reuters, at amerikanske forhandlere havde luftet muligheden for at afskære Ukraine fra Starlink under forhandlinger om adgang til landets mineralressourcer. Musk afviste dengang historien.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Episoderne illustrerer det samme grundlæggende problem: Når kritisk kommunikation er samlet hos én leverandør, kan både virksomhedens beslutninger og politiske interesser få vidtrækkende konsekvenser.

Europa vil have sin egen forbindelse til rummet

Det er netop den afhængighed, de fire europæiske teleselskaber nu vil gøre noget ved. De har underskrevet en hensigtserklæring om i fællesskab at byde på radiofrekvenser, der kan bruges til satellitkommunikation med helt almindelige mobiltelefoner.

Teknologien kaldes Direct-to-Device (D2D) og gør det muligt for kompatible smartphones at kommunikere direkte med satellitter, når de almindelige mobilmaster ikke kan nås. Det betyder, at fremtidens mobiltelefon kan bevare forbindelsen, selv når der ikke er mobildækning på jorden.

Men bag projektet ligger også et større strategisk mål. Europa skal have større kontrol over den infrastruktur, som både borgere, virksomheder og myndigheder er afhængige af.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De fire teleselskaber vil derfor etablere centrale dele af infrastrukturen på europæisk jord og sikre, at andre europæiske mobiloperatører kan få adgang på lige vilkår. Selve satellitterne skal leveres af en partner, som endnu ikke er udpeget.

Også interessant for danske mobilkunder

For almindelige danskere kan projektet på længere sigt betyde færre steder uden mobildækning. Det kan være på vandreturen, til søs eller i områder, hvor det ikke kan betale sig at opstille traditionelle mobilmaster. Men teknologien kan også blive en vigtig reserveforbindelse, hvis mobilnettene bliver sat ud af spillet af eksempelvis strømsvigt, naturkatastrofer eller sabotage.

Ambitionen er, at også teleselskaber uden for det nye samarbejde skal kunne tilbyde deres kunder satellitforbindelse.

Der er dog stadig lang vej til målet. Foreløbig er der kun tale om en hensigtserklæring. Hverken satellitpartner, priser eller lanceringsdato er på plads. Og den planlagte mobilteknologi kan ikke umiddelbart erstatte de avancerede bredbåndsforbindelser, som Ukraine bruger til militære operationer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Alligevel er perspektivet interessant. For krigen i Ukraine har demonstreret, at satellitkommunikation ikke længere bare handler om at kunne komme på nettet langt fra nærmeste mobilmast. Det handler også om, hvem der har fingeren på afbryderen. Og den vil Europa helst ikke overlade til Elon Musk – eller en amerikansk præsident – alene.