Hvad gør man, hvis forbindelsen til omverdenen afhænger af Elon Musk – og han eller den amerikanske regering pludselig beslutter at begrænse den? Det spørgsmål er blevet ubehageligt aktuelt under krigen i Ukraine, hvor Starlink har udviklet sig til en livsvigtig del af landets kommunikationsnet. Og hvor adgangen til satellitforbindelser flere gange er blevet genstand for politiske slagsmål.
Nu vil Europa mindske afhængigheden.
Fire af kontinentets største teleselskaber, Deutsche Telekom, Orange, Telefónica og Vodafone, har slået sig sammen om at undersøge mulighederne for en europæisk konkurrent til Starlink. Målet er ikke bare bedre mobildækning. Det handler også om at sikre, at Europas digitale livliner ikke er afhængige af beslutninger truffet i USA.
Artiklen fortsætter efter annoncen

