Teknologi

Endelig: Apple CarPlay får video via AirPlay

Med iOS 26 åbner Apple endelig for videoafspilning i bilen via CarPlay – men det er op til bilproducenterne, om funktionen bliver tilgængelig.

CarPlay

Efter ti år med video-forbud i CarPlay tager Apple nu et skridt i en ny retning. Når iOS 26 ruller ud til efteråret, bliver det nemlig muligt at se video fra iPhone direkte på bilens infotainmentskærm – dog kun mens bilen holder parkeret.

Funktionen hedder “video in the car” og benytter AirPlay til at sende videoindhold fra iPhone til CarPlay-skærmen. Det betyder, at du eksempelvis kan se en film, et YouTube-klip eller anden video, mens du holder og venter – måske på en passager, en opladning eller ved et rastested.

Men selvom det nu teknisk bliver muligt, er det ikke sikkert, at det bliver en del af alle biler med CarPlay. Det er nemlig op til den enkelte bilproducent at aktivere funktionen. Apple lægger teknikken til, men bilfabrikkerne bestemmer, om og hvordan den bliver tilgængelig i netop deres modeller.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Funktionen beskrives i Apples dokumentation til udviklere, og interessen ventes at være stor – især blandt dem, der allerede tilbyder infotainment med streamingtjenester som Netflix og YouTube, dog uden CarPlay-integration.

MERE OM SAMME EMNE:

Udover videoåbningen byder iOS 26 også på et mere moderne CarPlay-design med nye ikoner, visuelle tilpasninger, forbedrede widgets og opdateringer til Musik og Beskeder.

Med opgraderingen nærmer CarPlay sig endnu mere den oplevelse, man ellers kun finder i fabriksbyggede infotainmentsystemer – og åbner for, at iPhone-brugere kan bruge tiden i bilen på andet end navigation og opkald. Så længe de holder stille, vel at mærke.

Læs også: Apple CarPlay får markant opdatering – her er nyhederne.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.