I en tale tirsdag fremlagde formanden for EU-kommissionen, Ursula von der Leyen, en massiv investering i kunstig intelligens. I alt vil der blive pumpet 200 milliarder euro ind i området, hvoraf 150 milliarder kommer fra private investorer, mens EU selv smider 50 milliarder i puljen.
“Dette unikke offentlig-private partnerskab vil gøre det muligt for alle vores forskere og virksomheder – ikke kun de største – at udvikle de mest avancerede meget store modeller, som er nødvendige for at gøre Europa til et AI-kontinent” Lød det fra von der Leyen.
Er indsatsen for sen?
Selv med så stor en satsning står EU stadig i skyggen af USA og Kina, der allerede er langt foran i AI-kapløbet. Amerikanske tech-giganter som OpenAI, Google og Meta sidder på den globale AI-marked med milliarder i ryggen. Samtidig støtter Kina massivt op om sine egne AI-virksomheder. i mellemtiden har Europa primært fokuseret på regulering frem for innovation, hvilket har gjort det svært for europæiske virksomheder at konkurrere.
Artiklen fortsætter efter annoncen

