×
Fremtidens HjemTophistorie

Få intelligent styring af din varmepumpe

Den nye AC-controller fra Netatmo er en nem måde at sikre intelligent styring af eksisterende aircondition-anlæg og varmepumper.

Netatmo har netop lanceret sin nye Netatmo Smart AC Controller. Den intelligente controller kan tilsluttes eksisterende aircondition-anlæg og luft-til-luft-varmepumpe – og får enhederne på enten Apple Home eller Google Home, så de kan stemmestyres.

Den nye AC Controller kommer med omnidirektionel infrarød-teknologi til tilslutning, hvilket gør, at den er kompatibel med alle aircondition-anlæg og luft-til-luft-varmepumper. Dermed kan den placeres hvor som helst i rummet og forbindes til aircondition-anlæg på blot få minutter. “Helt uden behov for byggearbejde eller ændringer af hjemmets eksisterende installationer,” siger Netatmo.

Controlleren gør det muligt at oprette et afkølings- eller opvarmningsprogram, der er tilpasset egne rutiner, på blot få minutter. Herefter er det muligt at justere såvel temperatur som indstillinger fra en smartphone direkte i Home + Control-app’en. Kommer et familiemedlem tidligere hjem end forventet, kan vedkommende tænde for aircondition-anlægget eller varmen fra sin smartphone uden for det planlagte program.

Controlleren har også indbygget geo-lokaliseringsfunktion, Eco Assist. Med Eco Assist er det muligt at styre energiforbruget endnu mere præcist, eftersom enhederne bliver slukket, når brugerne forlader boligen, men tændt igen når de kommer hjem.

varmepumpe
Den nye Netatmo Smart AC Controller.

AC-controlleren har tillige indbyggede sensorer, der måler på både temperatur og luftfugtighed, så enheden kan analysere på ændringer i indeklimaet. Informationerne er tilgængelige i realtid og kan tilgås når som helst.

Netatmo Smart AC Controller er allerede tilgængelig hos Netatmos udvalgte forhandlere til en vejledende udsalgspris på 929 kroner.

Det er muligt at tjekke, om dit aircondition-anlæg eller luft-til-luft-varmepumpe er kompatibel med Netatmo Smart AC Controller på denne hjemmeside.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.