Franske Netatmo – som vi primært kender for deres intelligente termostater – har taget en intelligent dørlås med til CES-messen. Netatmo Smart Door Lock er en låsecylinder der burde passe til de fleste europæiske døre, fortæller selskabet.
Netatmos lås er lavet til at fungere sammen med både Netatmo Security-app’en på mobilen og med fysiske nøgler. Via app’en kan der gives adgang til både permanente brugere og temporære gæste, der kun skal have adgang i kortere perioder – eksempelvis svigermor i vinterferien.
Den fysiske nøgle er til gengæld ikke af traditionel type; det er i bund og grund en NFC-badge, formet som en nøgle, hvilket betyder, at nøglen kan programmeres til at fungere eller ej. For eksempel kan hver individuel nøgle deaktiveres via app’en, hvis man taber den. Den samme nøgle kan også bruges til at fungere med flere døre – hoveddør, bagdør, etc..
Artiklen fortsætter efter annoncen


