Der var engang, hvor familien kunne samles om tv’et, når mørket faldt på. Sådan var det fra 1950’erne og mange årtier frem. Men ikke mere. Den stigende tendens er, at vi ser tv alene. Den såkaldte samsening er faldende i Danmark. Det viser tal, som DR Medieforskning bringer i rapporten ’Medieudviklingen 2022’, der udkommer den 26. januar.
– Hvor 55 procent af alle tv-minutter blev set med to eller flere personer foran tv-apparaterne i 1992, var tallet faldet til 42 procent i 2012. Og i første halvår af 2022 er det kun 31 procent af tv-forbruget, der er foregået i selskab med andre, siger medieforsker Jakob Vikær Hansen, der har skrevet afsnittet om samsening i rapporten.
Der er adskillige årsager til at vi i stigende grad ser tv alene. Mængden af valgmuligheder er steget, samtidig med, at serier, film og dokumentarer er målrettet unge, gamle, mænd og kvinder, dig og mig.
Artiklen fortsætter efter annoncen

