×
TeknologiTophistorie

[RETTET] Flere teleselskaber raser over ny iOS-funktion

Europæiske teleselskaber er ikke tilfredse med VPN-funktionen Privat Datatrafik, som blev lanceret med iOS 15.

En af de større nyheder i sidste års iOS 15 var funktionen Privat Datatrafik, der er en indbygget VPN-klient som slører al trafikken i Safari-browseren. Apple hævder, at den skjuler trafikken for alle led i kæden – inklusive Apple selv. Funktionen er fortsat i beta og skal aktiveres manuelt, men inden længe slås den til som udgangspunkt.

Det er visse europæiske teleselskaber ikke tilfredse med. Ifølge den engelske avis The Telegraph har både Vodafone, Telefonica og T-Mobile underskrevet et åbent brev, hvor de opponerer mod funktionen. Flere teleselskaber er endda begyndt at blokere for data, der køres gennem Privat Datatrafik.

Ifølge det åbne brev afskærer VPN-funktionen netværk og servere fra at få adgang til “vigtige netværksdata og metadata”. De skriver videre, at funktionen vil få “betydelige konsekvenser if forhold til underminere europæisk suverænitet”. Sidst vil den også operatørens “evne til effektivt at administrere telenetværket”.

Avisen skriver, at flere engelske teleselskaber, deriblandt O2, har udtrykt bekymring for Privat Datatrafik.

Twitter-brugeren Sebastian er en af dem, der har fået blokeret datatrafik. Han har lagt følgende skærmbillede ud på sin profil:

Privat Datatrafik
Besked fra AldiTalk, der benytter O2’s netværk.

Ifølge mediet Teknikveckan er den svenske afdeling af 3 et af de teleselskaber, der har indført blokering. Men herhjemme fungerer det fortsat. Så vidt vides har ingen danske teleselskaber endnu blokeret for Apples VPN.

Vil du aktivere VPN-funktionen, kan det gøres under Indstillinger –> iCloud –> Privat datatrafik.

RETTELSE 12.1.2022:

Vi skrev oprindeligt at elselskaberne er begyndt at spærre for datatrafik, der gik gennem Privat Datatrafik. Det lader ikke til at være sandt. I stedet er der åbenbart tale om en bug i iOS 15.2. I hvert fald har T-Mobile været ude og benægte, at de på nogen måde spærrer for Apples nye VPN. Teleselskabet fortæller, at har lokaliseret problemet med at kunder ikke kan benytte VPN’en og at det direkte skyldes en softwarefejl i iOS.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.