Elbiler

Første smugkig på Volkswagen ID.4

Tyskerne giver os et smugkig på deres næste elektriske model, Volkswagen ID.4, der er en crossover planlagt til lancering allerede næste år.

Volkswagen ID.4

Knapt har Volkswagen officielt lanceret ID.3 førend tyskerne teaser med et glimt af den næste ID-model i rækken – sandsynligvis med modelnavnet ID.4 Det sker på IAA-bilmessen i Frankfurt, hvor konceptet er udstillet bag en glasfacade, der gør det mere end svært at fotografere den. Det er dog tydeligt at se, at det er en crossover a la ID Crozz, en elektrisk crossover, der blev vist frem helt tilbage i 2017.

Lige som Volkswagen ID.3 vil ID.4 være baseret på den nye MEB-platform og den er planlagt til at blive lanceret allerede næste år. I modsætning til ID.3, der udelukkende sælges i Europa, vil den nye model også komme på markedet i USA.

Ud over at udstille bilen i Frankfurt, har Volkswagen også udsendt en kort video via et tweet, hvor bilen kan ses. Den er dog pakket så godt ind i stribet camouflage – selv vinduerne er dækket – at det er svært at få et ordentligt indtryk af bilen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

MERE OM SAMME EMNE:

Selv om VW ikke har afsløret nogen som helst detaljer om ID.4, kan ID Cross-konceptet, som ID.4 angiveligt er baseret på, måske give et hint om, hvad vi har i vente. I 2017 fortalte tyskerne, at ID Cross var udstyret med et 83 kWh batteri, der kan hurtiglades med op til 150 kW DC, hvilket skulle give 80 procent på batteriet i løbet af en halv time. Rækkevidden på ID Cross, fortalte tyskerne, var på 300 miles – knapt 500 kilometer.

Her er et par billeder mere af Volkswagen ID.4 fra motorshowet i Frankfurt:

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.