Telenor har fået stoppet hullet. Efter to år med konstant kundesivning viser selskabets seneste kvartalsregnskab, at der er kommet fem tusinde nye mobilkunder i folden. Det er første gang siden 2017, at Telenor kan melde om en stigning i mobilabonnementerne.
Og Telenor er ikke alene. Også telelselskaberne 3 og Telia kan melde om kundetilgang i årets første kvartal. Telia har fået hele 23.000 nye mobilkunder mens teleselskabet 3 har fået 21.000 nye kunder fra 1. januar til og med marts måned.
Tilsammen har de tre selskaber altså fået knapt 50.000 nye mobilkunder – og det er endda i et vigende marked; I 2019 ‘forsvandt’ der 20.000 mobilkunder fra de fire store selskaber, der dominerer markedet.
Artiklen fortsætter efter annoncen


