Som vi kunne berette igår er danskernes interesse for elbiler ikke aftaget under coronakrisen – tværtimod. Der er samtidig et voksende gør-det-selv-marked for ladestandere og det bekymrer ikke bare Dansk El-Forbund, DEF, men også myndighederne, der frygter ‘klamphuggeri’, som kan få alvorlige sikkerhedsmæssige konsekvenser, skriver fagbladet Elektrikeren.
Allerede nu er det muligt at købe vægladestandere til elbiler i onlinebutikker eller hos butikskæder som eksempelvis thansen. Men vejledningen til intetanende kunder er foruroligende mener DEF, efter at have set flere eksempler på mangelfuld eller direkte misvisende rådgivning til private kunder.
På spørgsmålet til thansens kundesupport om man som privatperson selv må montere en elbil-ladestander, lyder svaret i chatboksen på forhandlerens hjemmeside: “Det skulle jeg ikke se skulle være noget problem. Vi er en gør-det-selv-virksomhed, så det er op til den enkelte, hvad man synes”.
Artiklen fortsætter efter annoncen

