×
Teknologi

Google Assistant kan snart genkende dit ansigt

Kode der kan aktivere ”Face Match” er blevet fundet i den seneste Google Assistant-app til Android-telefoner.

Google fortsætter med at udvikle sin digitale assistent med raketfart. Ud over stemmegenkendelse lader det til, at Google Assistant snart vil kunne genkende dit kontrafej. I den seneste betaudgave af Google Assistant-app’en er der fundet kode, der kan aktivere en funktion kaldet ”Face Match”. En funktion, der kan scanne dit ansigt.

Koden blev fundet af Android Police, der har været gennem den såkaldte Applikation Package, APK, med en tættekam. Det ser endda ud til, at Face Match vil skelne mellem enheder, så brugerne ikke er begrænset til at bruge funktionen på en enkelt enhed. Så kan Google også holde visuelt øje med dig på alle kameraudrustede enheder i hjemmet 😉

Selv om Face Match optræder i betakoden, er der naturligivis ingen garantier for, at funktionen bliver til virkelighed i en endelig udgave. Google har ikke officielt sagt noget om funktionen.

Google Assistant er – ud over Siri – den eneste digitale assistent, der forstår og taler dansk.

Os med sølvpapirshatten på hovedet kan godt blive en kende bekymret over risikoen for overvågning. Hvad er dine tanker? Del dem med os i kommentarfeltet nedenfor.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.